Smartlog v3 » A-kasser & Fagforeninger
Opret egen blog | Næste blog »

A-kasser & Fagforeninger

Info om a-kasser & fagforeninger

Østarbejdere skræmt væk fra danske fagforeninger

26. Mar 2013 19:02, FA

Kun meget få østarbejdere i Danmark er medlem af en fagforening. Situationen er helt anderledes i Norge.

Den danske fagbevægelse har foreløbig tabt kampen om at organisere østarbejdere og sikre, at de ikke får en så lav løn, at det truer det generelle lønniveau i Danmark.

Men de kan søge inspiration i Norge, hvor langt flere østarbejdere er med i en fagforening end herhjemme, skriver Information.

Som eksempel er 40 procent af medlemmerne i byggefagforeningen i Oslo østarbejdere, mens tallet i København er helt nede på tre procent.

Færre underbetales i Norge
Det viser en ny rapport af arbejdsmarkedsforskerne Jens Arnholtz fra Københavns Universitet og Line Eldring fra forskningsinstituttet Fafo i Oslo.

De har interviewet lokale fagforeninger og flere hundrede østarbejdere i begge lande og kan slå fast, at der er færre østarbejdere, der bliver underbetalt i Norge end i Danmark.

Det skyldes blandt andet, at man i 2004 ved lov indførte en såkaldt almengørelse af overenskomsten.

Det vil sige, at overenskomsten - og dermed en mindstelønsgaranti - gælder for alle, der arbejder inden for nogle bestemte områder - for eksempel byggeri eller landbrug.

Nemmere at få hjælp

Den høje organiseringsgrad gør det ifølge danske og norske eksperter nemmere for østarbejderne at få hjælp, når de bliver behandlet dårligt.

- Det ville i den grad løse nogle problemer, hvis flere østarbejdere kom i fagforening, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet til Information.

- Så ville der komme et pres på de arbejdsgivere, som bruger østarbejdere til at give dem den løn og de arbejdsvilkår, de skal have, når de arbejder i Danmark, tilføjer han.

Ud over Norges almengørelse af overenskomsten - som den danske fagbevægelse udtrykker massive forbehold overfor - peger undersøgelsen på, at den danske fagbevægelses tradition for aktioner og konflikt har skræmt mange østarbejdere væk.

I 3F er man ærgerlig over, at fagforeninger metoder opfattes negativt af østarbejdere, når faglige konflikter netop er fagforeningens middel til at sikre arbejdernes vilkår, skriver Information.

Vejlegården Vs. Beton fagforeninger

29. Jul 2012 16:32, FA

Den seneste uge har der kørt en heftig debat i medierne om fagforeninger og deres ret til konflikt. Vejlegården er lavet overenskomst med den såkaldte gule fagforening KRIFA. Det er fagforening 3F blevet sure over, da de mener de har monopol på at tegne overenskomst. Væk med folks frie vælg til at vælge fagforening og overenskomst

De gamle fagforeninger under LO som har snorksovet i mange år - faktisk siden Thomas Nielsen holdt op - bør bare erkende at der også inden for deres område er sket større konkurrence. 3F og de gamle fagforbund har på mange områder ikke været fleksible nok og det får folk til at vælge dem fra - også fordi de skader beskæftigelsen! F.eks. har vi set inden for mange områder - f.eks. sygehusområdet - at der er områder hvor fag overlapper hinanden men hvor de stive og ufleksible fagforeninger var imod at de ansatte kunne varetage et arbejde som også andre faggrupper varetog! De gule fagforeninger får da kun succes hvis de også varetager deres medlemmers interesser og i det øjeblik at de ikke gør det vil medlemmerne automatisk flygte. Udover det er de gamle fagforeninger jo alt for dyre i kontingent!

De gamle fagforeninger har også svigtet omkring det meningsløse aktiveringscirkus hvor man har set hvordan ledige som har været mange år på arbejdsmarkedet bliver tvunget på absurde jobsøgnings- og aktiveringskurser hos useriøse private jobaktører! Man burde hellere koncentrere sig om de bistandsklienter som aldrig har været på arbejdsmarkedet og går og fiser den af.

Den danske model kan sættes af på lossepladsen af følgende årsager:

  1. Ikke alle danskere arbejder under overenskomst.
  2. Istedet for at få lavet overenskomster lokkes nye medlemmer til med ligegyldige rabatordninger på: maling til plankeværket, forsikringer, lædervarer, bøger, feriehuse, o lign.
  3. Ansatte i fagforeninger har ikke faglig forstand på medlemmernes fagområde og hverdag på jobbet.
  4. Dine kontingentpenge bruges på høje cheflønninger og dyre kontorbygninger.
  5. Fagforeningerne er ligeglade med at arbejdsløse behandles elendigt. Pipfuglekurser.
  6. Mange ansatte i fagforeninger og arbejdsgiverforeninger har et for lavt fagligt niveau eller for dovne til at klare presset i det private erhvervsliv. De har valgt et højt lønnet stressfrit arbejdsliv i et vindstille miljø hvor det meste af tiden går med møder og papirnusseri.
  7. Christiansborg kan godt lide den danske model hvor ikke alle er under overenskomst. Det giver nemlig mulighed for at slaveriet kan fortsætte.
  8. Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger kan erstattes med Facebook grupper. Det er meget billigere.
  9. Mange kontingentpenge bruges på dyre annoncer i diverse medier.

Kommune ansætter med løntilskud

14. May 2011 23:07, FA

Den høje arbejdsløshed i det svage jobmarked får flere kommuner til at ansætte med løntilskud. Ledigheden er stadigt høj på trods af en svag bedring i den danske og internationale økonomi. Mange kan ikke finde arbejde og det er dyrt for kommunerne. Understøttelse og aktivering af ledige koster dem mange millioner kroner. Samtidigt fyrer mange kommuner selv for at holde udgifterne nede. Men nu ser det ud til, at de igen ansætter.  Det er dog kun arbejdsløse med løntilskud, der kan se frem til jobfest i de danske kommuner. Det er i princippet gratis for en kommune at ansætte en ledig i løntilskud, da de arbejder til samme ”løn”, som de får i dagpenge eller kontanthjælp. Kommunen slipper endvidere for dyre aktiveringer og får større refusion fra staten.

Særligt Københavns Kommune ansætter i stor stil folk med løntilskud ifølge flere aviser på det seneste. Kritikere beskylder kommunen for at spekulere økonomisk i de ledige, samtidigt med at de placeres i udsigtsløst job. Der venter med andre og sjældent fastansættelse til de ledige efter løntilskuddet ophører.  A-kasser der varetager medlemmers aktivering skyder også med skarpt mod kommunernes kassetænkning. Foruden at fungere som gratis arbejdskraft erstatter løntilskudsstillingerne også reelt lønnet job, som igen gør det svære for de arbejdsløse at finde fast arbejde. Der er endda eksempler på, at folk er blevet fyret for så igen at blive ansat i samme stilling med løntilskud. A-kasser, fagforeninger og fagforbund har her et ansvar for at træde i karakter og varetage deres medlemmers interesse. Mange ledige bliver reelt presset ind i job med løntilskud, så kommunen undgår dyre aktiveringskurser, der måske kunne gavne de ledige mere.

Som medlem i en a-kasse er du som ledig berettiget til 2 år på dagpenge ifølge de nye regler, det var tidligere 4 år. Når du er ansat i løntilskud, er du fortsat reelt registeret som ledig og perioden i løntilskud tæller med i de 2 år. Hvis du efter 6 eller 12 måneder i løntilskud uden udsigt til fastansættelse fortsat ikke har fundet noget job, er du nu endnu tættere på at miste dine dagpenge og dermed yderligere presset. Det kan ikke være hensigten med løntilskud at holde de ledige fast i deres situation på den måde.

Mange vil arbejde gratis

4. May 2010 23:26, FA

En ny undersøgelse viser, at mange er parate til at arbejde gratis for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Det er specielt blandt de unge nyuddannede, hvor arbejdsløsheden i øjeblikket er høj, denne tendens findes. De unge har sjældent den store erfaring på cv’et, og de stor ofte bagerst i den lange kø til de få job. Fagforeninger og a-kasser advarer mod at tage ulønnet job, da det underminere balancen på arbejdsmarkedet, og i nogle tilfælde erstatter almindeligt lønnet job. Desuden findes allerede en række ordninger med praktik og løntilskud, hvor virksomhederne kan få støtte til at ansætte nye medarbejder i midlertidige perioder.

De unges iver for at komme ud på arbejdsmarkedet bakkes op ad andre undersøgelser, der viser, at perioder med længere arbejdsløshed, ikke bare på kortsigt, men også senere i karrieren giver ringere karrieremuligheder og lavere løn.

Arbejdsgiverne er ikke overraskende positive overfor de unges vilje til at arbejde ulønnet. De fremhæver, at det giver gode muligheder for at vise sine evner frem for virksomheden, samtidigt med at de får erfaringer og referencer til cv’et.

Det er let at forstå at nogle føler sig fristet, eller måske snarere presset, til at tage ulønnet job, hvis det kan være en genvej til et fast job og giver mulighed for at komme ind i den virksomhed eller branche, de drømmer om. Men det kan være en glidebane som fagforeninger og a-kasser pointerer mod større pres på dem som står uden job.

Forvirring om a-kasser

16. Feb 2009 20:14, FA

Mange nyledige opdager i disse dage, at de står uden nogen form for hjælp. Mange tror pengene fra kontanthjælp eller a-kasser kommer af sig selv, når de er blevet arbejdsløse.

Du er ikke berettiget til kontanthjælp, hvis du har en opsparing på mere end godt 10.000 kr. eller værdier i form bil eller friværdi i boligen!

 

Du er ikke berettiget til dagpenge, hvis du ikke har været medlem i et år og været fuldtidsbeskæftiget i det år.

 

Virkelig sørgeligt at mange står helt uden indkomst nu. Men det er hverken samfundets, bankdirektørernes eller politikernes skyld! Det er folks eget ansvar om de er orsikret i en a-kasse.

Relaterede