Mange vil arbejde gratis
4. maj 2010 23:26, FA
En ny undersøgelse viser, at mange er parate til at arbejde gratis for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Det er specielt blandt de unge nyuddannede, hvor arbejdsløsheden i øjeblikket er høj, denne tendens findes. De unge har sjældent den store erfaring på cv’et, og de stor ofte bagerst i den lange kø til de få job. Fagforeninger og a-kasser advarer mod at tage ulønnet job, da det underminere balancen på arbejdsmarkedet, og i nogle tilfælde erstatter almindeligt lønnet job. Desuden findes allerede en række ordninger med praktik og løntilskud, hvor virksomhederne kan få støtte til at ansætte nye medarbejder i midlertidige perioder.
De unges iver for at komme ud på arbejdsmarkedet bakkes op ad andre undersøgelser, der viser, at perioder med længere arbejdsløshed, ikke bare på kortsigt, men også senere i karrieren giver ringere karrieremuligheder og lavere løn.
Arbejdsgiverne er ikke overraskende positive overfor de unges vilje til at arbejde ulønnet. De fremhæver, at det giver gode muligheder for at vise sine evner frem for virksomheden, samtidigt med at de får erfaringer og referencer til cv’et.
Det er let at forstå at nogle føler sig fristet, eller måske snarere presset, til at tage ulønnet job, hvis det kan være en genvej til et fast job og giver mulighed for at komme ind i den virksomhed eller branche, de drømmer om. Men det kan være en glidebane som fagforeninger og a-kasser pointerer mod større pres på dem som står uden job.