Særligt Københavns Kommune ansætter i stor stil folk med løntilskud ifølge flere aviser på det seneste. Kritikere beskylder kommunen for at spekulere økonomisk i de ledige, samtidigt med at de placeres i udsigtsløst job. Der venter med andre og sjældent fastansættelse til de ledige efter løntilskuddet ophører.  A-kasser der varetager medlemmers aktivering skyder også med skarpt mod kommunernes kassetænkning. Foruden at fungere som gratis arbejdskraft erstatter løntilskudsstillingerne også reelt lønnet job, som igen gør det svære for de arbejdsløse at finde fast arbejde. Der er endda eksempler på, at folk er blevet fyret for så igen at blive ansat i samme stilling med løntilskud. A-kasser, fagforeninger og fagforbund har her et ansvar for at træde i karakter og varetage deres medlemmers interesse. Mange ledige bliver reelt presset ind i job med løntilskud, så kommunen undgår dyre aktiveringskurser, der måske kunne gavne de ledige mere.

Som medlem i en a-kasse er du som ledig berettiget til 2 år på dagpenge ifølge de nye regler, det var tidligere 4 år. Når du er ansat i løntilskud, er du fortsat reelt registeret som ledig og perioden i løntilskud tæller med i de 2 år. Hvis du efter 6 eller 12 måneder i løntilskud uden udsigt til fastansættelse fortsat ikke har fundet noget job, er du nu endnu tættere på at miste dine dagpenge og dermed yderligere presset. Det kan ikke være hensigten med løntilskud at holde de ledige fast i deres situation på den måde.

De unges iver for at komme ud på arbejdsmarkedet bakkes op ad andre undersøgelser, der viser, at perioder med længere arbejdsløshed, ikke bare på kortsigt, men også senere i karrieren giver ringere karrieremuligheder og lavere løn.

Arbejdsgiverne er ikke overraskende positive overfor de unges vilje til at arbejde ulønnet. De fremhæver, at det giver gode muligheder for at vise sine evner frem for virksomheden, samtidigt med at de får erfaringer og referencer til cv’et.

Det er let at forstå at nogle føler sig fristet, eller måske snarere presset, til at tage ulønnet job, hvis det kan være en genvej til et fast job og giver mulighed for at komme ind i den virksomhed eller branche, de drømmer om. Men det kan være en glidebane som fagforeninger og a-kasser pointerer mod større pres på dem som står uden job.

Du er ikke berettiget til kontanthjælp, hvis du har en opsparing på mere end godt 10.000 kr. eller værdier i form bil eller friværdi i boligen!

Du er ikke berettiget til dagpenge, hvis du ikke har været medlem i et år og været fuldtidsbeskæftiget i det år.

Virkelig sørgeligt at mange står helt uden indkomst nu. Men det er hverken samfundets, bankdirektørernes eller politikernes skyld! Det er folks eget ansvar om de er orsikret i en a-kasse.

Mange danskere strømmer nu til a-kasser og fagforeninger for at blive medlem. Der er ingen tvivl om at krisen har fået mange til at få øjene op for fordelene ved at melde sig ind i a-kasser og fagforeninger. De bliver dels sikret i tilfælde af arbejdsløshed og de bliver sikret mod pres for ledelsen om foringelse i arbejds- og ansættelsesforhold.

Er du ikke medlem af en a-kasse og har en opsparing eller værdier i hus og bil, er du i dag ikke berettiget til kontanthjælp eller nogen støtte!

Over 2/3 af alle nye medlemer er ikke medlem af nogen a-kasse i forvejen. Det er frygten for fyringer, der får folk til at melde sig ind. Og med god grund! Udsigten til kontankthjælp truer med at vælte mange familiers økonomi.

Man undres! Er det mon d seneste års optur, der har fået folk til at føle sig usårlige. Man må sige mange gambler med deres økonomi.